Nye oplevelser på vej
Nyt i Mønsted 2017-2018

Der sker meget i Mønsted Kalkgruber i disse år – takket være store donationer fra forskellige fonde. På kortet på denne side, kan du få et overblik over, hvordan fremtiden kommer til at se ud i Mønsted. De væsentligste nyheder er fremhævet på kortet med rød farve og nummer:

Oversigtskort 2017

Parkering og adgang flyttes (2)

Parkering udvides og flyttes til området nordøst for kalkværket. Som noget nyt etableres der 7 handicap-pladser tættest på butikken.
Er klar ved sæsonstart i april 2017.

Parkering Og Adgang Flyttes 1Parkering Og Adgang Flyttes 2

Billetsalg og butik (4)

Billetsalg og butik flyttes tæt på den nye P-plads og indrettes i den gamle udhusbygning.
Står klar til den nye sæson i april 2017.

Billetsalg Og Butik

Udstilling i bestyrerboligen (5)

Udstillingerne i Kalkværket fortsætter. Fremover vil der også komme udstillinger i den tidligere bestyrerbolig, der fortæller om kalkbrydning, kalkbrænding og kalksalg.
Står klar til den nye sæson i april 2018.

Udstilling I Bestyrerboligen

Kridthuset (6)

I den gamle Kalklade er vi igang med at indrette et spisested, hvor man kan nyde medbragt mad og købe drikkevarer.
Står klar til brug i løbet af 2017.

Kridthuset

Ny togperron (8)

Togperronen ved kalkværket flyttes, så skinnerne kommer til at følge den historiske bane, hvor tipvognene kørte i sin tid. Der bliver opført en fodgængerbro, der forbinder butikken med perronen.
Står klar til brug i løbet af 2017.

Ny Togperron

Minegange i gruberne (9)

I flere minegange forbedres underlaget, så endnu flere gange bliver tilgængelige for gangbesværede.
Gennemføres i løbet af 2017.

Minegange I Gruberne 1

For smal sti

Minegange I Gruberne 2

For stejlt sidefald

Minegange I Gruberne 3

For ujævn sti

Nye stier – tilgængelighed for alle (14)

Der etableres et helt nyt stisystem, som slynger sig igennem landskabet – fra gårdspladsen ved butikken ned til gruberne. Stien kommer blandt andet forbi udsigtspunkt, krater fra jordfaldshuller, kløften, dynamithuset og diverse hvilepladser. Stien er udført i hældning og med materialer, der gør den tilgængelig for alle.

Sidste del af stien er en lang træbro, der ender ved en hvileplads tæt på indgangen til gruberne.
Anlægges i løbet af foråret 2017.

Tak til sponsorer

De omfattende renoveringer og forbedringer har kun været mulige at gennemføre, takket være store donationer fra sponsorer, som supplement til Mønsted Kalkgrubers egen opsparing:

Real Dania
Bevica Fonden
AP Møller fonden
Viborg Kommune
Augustinus fonden
Færch fonden
Vanførefonden
Naturstyrelsen

Fonde