En endeløs labyrint af
store og små minegange

Se flere billeder

I Mønsted Kalkgruber er der i flere niveauer mere end 60 km gange under jorden. Nogle er så store som domkirker og andre ganske lave, så en voksen mand ikke kan gå oprejst. Der er elektrisk lys i to km gange. Forsvinder strømmen, er der nødbelysning til flere timer.

Fra hovedgangen, der fører lige ind i kalkbjerget, er der i en sidegang adgang til et ældgammelt grubesystem med små lave gange. Længere inde i hovedgangen går man op i “Nonbos Grube”, hvor der blev arbejdet i årene omkring 1840. Fra gruben er der adgang til de dybeste minegange, der fører frem til to søer. Ved den største vises der hver halve time et multimedieshow om kalkens og grubernes historie, hvor projektorer kaster billeder op på de rå vægge.