Flagermus i Danmark
Flagermus er nogle af naturens mest fascinerende og misforståede væsener, og de danske flagermuse udgør alle en vigtig del af den danske natur. Mange af flagermusene lever et stille liv i skovbryn, haver, gamle bygninger – og ikke mindst i Mønsted Kalkgruber, som hvert år er overvintringssted for mere end 10.000 flagermus.
Findes over hele Danmark
Flagermus findes over hele Danmark, men deres levesteder varierer afhængigt af art og årstid. I sommerhalvåret holder mange til i bygninger, hule træer og skovområder, hvor de finder varme, ly og føde. I byer og landsbyer kan man ofte finde dværgflagermus og skimmelflagermus, som jager insekter i haver og parker og gemmer sig i lofter og murrevner. I skove trives arter som langøret flagermus og Bechsteins flagermus, der foretrækker gamle løvskove med masser af gemmesteder. Vandløb og søer tiltrækker flagermus som brunflagermusen, der jager lavt over vandoverflader, hvor insekter sværmer. Og i vinterhalvåret søger tusindvis af flagermus dvale i mørke og fugtige omgivelser som i Mønsted Kalkgruber, hvor stabile temperaturer og ro giver perfekte betingelser for overvintring. Flagermus stiller høje krav til deres omgivelser – og deres tilstedeværelse er et tegn på, at naturen er sund og i balance.
Livet som flagermus
Flagermus er natdyr, der bruger ekkolokation til at navigere og finde føde i mørket. De lever hovedsageligt af insekter som myg, natsværmere og biller – og spiller derfor en vigtig rolle i at holde insekternes antal nede. Flagermus har brug for de rette forhold for at trives. Om sommeren har de brug for varme og rolige steder at yngle, mens de om vinteren søger mørke steder med stabile temperaturer til dvale. Hele året igennem er adgang til gode jagtområder med vand og skov afgørende for deres overlevelse.
Det er netop her, at kalkgruberne i Mønsted bliver helt særlige – de tilbyder et perfekt vinterhi med ro, mørke og høj luftfugtighed. Derfor samles tusindvis af flagermus her hvert efterår og går i dvale helt frem til foråret. Alle danske flagermus er fredede og beskyttet af både national lovgivning og EU's habitatdirektiv, fordi de er sårbare over for forstyrrelser og tab af levesteder. Det betyder blandt andet, at vi i Mønsted Kalkgruber lukker for offentlig adgang i vinterhalvåret – for at sikre dyrene fred og overlevelse.
Flagermusarter i Danmark
I Danmark findes der 17 registrerede flagermusarter, hvoraf flere af disse er sjældne eller truede:
- Almindelig dværgflagermus (Pipistrellus pipistrellus)
- Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus) - sjælden
- Brunflagermus (Myotis daubentonii)
- Bechsteins flagermus (Myotis bechsteinii) - sjælden
- Grå langøret flagermus (Plecotus austriacus) - meget sjælden
- Kuhl's dværgflagermus (Pipistrellus kuhlii) - sjælden og ny i Danmark
- Langøret flagermus (Plecotus auritus)
- Leislers flagermus (Nyctalus leisleri)
- Nordflagermus (Eptesicus nilssonii)
- Pondbat (Myotis dasycneme) - meget sjælden
- Sydflagermus (Eptesicus serotinus)
- Skimmelflagermus (Vespertilio murinus)
- Skovflagermus (Myotis nattereri)
- Skægflagermus (Myotis brandtii)
- Stor flagermus (Nyctalus noctula)
- Stor museøre (Myotis myotis) - sjælden og truet
- Trofaldig dværgflagermus (Pipistrellus nathusii)
I Mønsted Kalkgruber overvintrer fem forskellige arter: Vandflagermus, Damflagermus, Frynseflagermus, Brandts Flagermus og Langøret Flagermus.
Læs mere om flagermusene i Mønsted Kalkgruber her: Flere end 10.000 flagermus overvintrer i Mønsted Kalkgruber.
En vigtig del af økosystemet
Flagermus er ikke farlige – tværtimod. De er nøglearter, der er med til at opretholde balancen i naturen og spiller en vigtig og ofte undervurderet rolle i den danske natur. Flagermus er effektive skadedyrsbekæmpere, der hver nat spiser store mængder insekter som myg, natsværmere og biller, hvilket hjælper med at holde insektbestanden i balance – både i naturen og i landbruget. På den måde er de med til at opretholde en sund fødekæde og forebygge skadedyrsproblemer. Samtidig udnytter flagermus levesteder, som få andre dyr bruger, for eksempel hule træer, lofter, gamle bygninger og grotter, og bidrager dermed til at gøre økosystemet mere mangfoldigt.
