Hvem ejede Mønsted Kalkgruber under 2. Verdenskrig?

Under 2. Verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark (1940-1945) var Mønsted Kalkgruber ejet og drevet af aktieselskabet A/S Mønsted Kalkværker. Selskabet blev oprindeligt stiftet i 1870'erne for at industrialisere den historiske kalkudvinding på egnen, og det var dette selskab, der ejede både det 60 kilometer lange underjordiske gangsystem og det store fabriksanlæg på overfladen under hele krigen. Ejerskabet var uafhængigt og selskabets ledelse stod i en svær position med at opretholde en stabil produktion under besættelsesmagtens strenge restriktioner.

Hvilken betydning havde kalkproduktionen for besættelsesmagten?

Kalken fra A/S Mønsted Kalkværker blev betragtet som en samfundskritisk råvare for dansk landbrug og industri, hvilket betød, at den tyske værnemagt tillod produktionen at fortsætte under krigen under dansk ledelse. Kalken var blandt andet uundværlig til jordforbedring i landbruget, som sikrede de jyske fødevareleverancer. Fordi anlægget var af stor økonomisk og infrastrukturel betydning, holdt de tyske myndigheder et vågent øje med Mønsted, selvom de ikke beslaglagde selve minegangene til direkte militære formål.

Hvorfor blev minens dynamitlager et strategisk mål under krigen?

Den største udfordring for ejerne af A/S Mønsted Kalkværker i krigsårene var administrationen af minens sprængstofdepoter. For at bryde de hårde kalklag i de dybe gallerier var det nødvendigt at anvende store mængder dynamit og fænghætter, som selskabet opbevarede i et sikret "dynamithus" over jorden. I modstandskampens tidlige fase manglede de jyske sabotører britiske sprængstoffer, og det industrielle sprængstof fra kalkminen blev derfor et strategisk mål for den midtjyske modstandsbevægelse til brug ved jernbanesabotage. Lokale minearbejdere med tilknytning til modstandskampen hjalp i flere tilfælde med at smugle dynamit ud af anlægget.

Hvordan reagerede de tyske myndigheder på sabotørernes tyverier?

I takt med at de jyske jernbanesprængninger tog til, indledte det tyske hemmelige statspoliti, Gestapo, en efterforskning af sprængstofstyverierne i Fjends-regionen. Dette førte til, at den tyske værnemagt rykkede fysisk ind på A/S Mønsted Kalkværkers område og overtog den direkte militære kontrol og bevogtning af dynamitdepotet. Etableringen af de tyske vagtposter betød, at selskabets ledelse og minearbejdere blev underlagt streng overvågning. Hver eneste dynamitpatron, der skulle bruges under jorden, skulle herefter godkendes og udleveres under tysk opsyn for at stoppe svindet til modstandsbevægelsen.

Hvornår ophørte selskabets ejerskab og minedriften i gruberne?

A/S Mønsted Kalkværker fortsatte driften af de underjordiske gruber i en kort årrække efter befrielsen i 1945. I 1953 valgte selskabet dog at indstille den vertikale minedrift under jorden permanent, da det ikke længere var økonomisk rentabelt sammenlignet med åbne dagbrud andre steder i Danmark. Det store røde kalkværk på overfladen forblev i drift frem til 1980 under skiftende ejerforhold, indtil staten i 1997 opkøbte hele området. I dag ejes og beskyttes det historiske anlæg af Miljøministeriet (Naturstyrelsen) og drives som en selvejende institution.