Jul ved Mønsted Kalkgruber

Jul ved Mønsted Kalkgruber

Der er gode chancer for at komme i den helt rette julestemning, når der den 7. & 8. december åbnes op til julemarked i området ved Mønsted Kalkgruber.

Mønsted Kalkgrubers julemarked bliver en weekend fyldt med juletraditioner. Her vil være julemusik, duft af julemad og brændte mandler, juleklip og -hygge, duften af gran fra juletræsalléen og lyden af Minetoget på vej med julemanden.

I området hvor det åbne kalkbrud engang lå, kan man gå på juleskattejagt, løse gåder og være med i konkurrencen om præmier. I det gamle kalkværk er der boder, hvor man kan købe julepynt, lækkerier, kunst og julegaver til hele familien.

Julemanden kommer på besøg og alle besøgende inviteres til at byde ham velkommen lørdag kl. 11.30.

I det gamle kalkværk vil der desuden, udover boder, også være indslag samt et kreativt værksted, hvor der kan produceres julepynt til det store juletræ og hjemmelavede julegaver. I Café Kridthuset serveres der æbleskiver, varme drikke og lækre frokostanretninger.

OBS! Der vil ikke være adgang til kalkgruberne, da de er lukket af for vinteren, så de sovende flagermus kan få ro.

Entré:

Voksne kr. 20,-     Børn (4-12 år) kr. 10,-     Børn 0-3 år gratis entré

 

 

Foreløbigt program – opdateres løbende:

Lørdag d. 7. december 

11.00-16.00 Pladsen, boderne og Cafeen holder åbent

11.00-15.00 Kreativt værksted for alle aldre

11.30 Julemandens ankomst med minetoget

12.00 – 13.00 Mød Julemanden i Museet

13.00 – 15.00 Mød Julemandens rensdyr

14.00-15.30 Mød Julemanden i Museet

14.30 Banko i Kalkværket (plader kr. 10,- pr. stk.)

 

Søndag d. 8. december 

11.00-16.00 Pladsen, boderne og Cafeen holder åbent

11.00-15.00 Kreativt værksted for alle aldre

12.00 – 13.00 Mød Julemanden i Museet

13.00 – 15.00 Mød Julemandens rensdyr

14.00-15.30 Mød Julemanden i Museet

14.30 Banko i Kalkværket (plader kr. 10,- pr. stk.)