Kalkværksejer Georg Emil Ring

Kalkværksejer Georg Emil Ring

I butikken lige inden for indgangsdøren hænger der fire gamle fotografier i stort format fra det gamle Mønsted Kalkgruber. Det første fotografi man møder, er fotograferet i 1890. Arbejdere og kalkværksejer Georg Emil Ring er opstillet foran bestyrerboligens fine have. Alle er i deres fineste tøj, for der skulle siges farvel til Georg Emil Ring. Aktieselskabet ”De Jydske Kalkværker” havde reddet Georg Emil Ring ud af en økonomisk klemme ved at betale overpris for gruberne, og Ring kunne derfor bygge en gård i Mønsted og gå på tidlig pension. Gården i Mønsted er der endnu med kamtakker på den ene gavl, for fint skulle det være.

Ring, der står yderst til højre, er hovedpersonen og derfor er hans familie også med på billedet. Man kan ane hustruen Nielsine Christine Wilhelmine Ring (født Nybro) tæt på ægtemanden med spædbarnet Georg på armen. Men der er flere børn – de fleste er Rings egne. Agnes født 1883 sidder med en hund på skødet. Den næste i rækken er storesøster Margrethe født 1882, dernæst sidder to veninder, Aage født 1884, en veninde, et gæt: Peter født 1885, måske Laurits født 1879 og til sidst en ven. I anden række finder vi Theodor født 1888 og så mangler vi Johannes, der blev født 1886.

Otte børn fik ægteparret Ring, medens de boede i bestyrerboligen, men det var ikke slut endnu. Frem til 1895 fik de endnu fire børn på gården i Mønsted. I alt 12 børn fra 1879 til 1895. Wilhelmine døde 54 år gammel i 1911 og Ring selv døde året efter 63 år gammel.

Ring blev født 1849 i København. Faderen var en flittig embedsmand – en jurist der efterhånden arbejdede sig op til at blive amtsforvalter i Holstebro og senere amtsforvalter i Viborg og Ring fulgte faderen til Jylland. Ring ville ikke være embedsmand som sin far, for bedstefar, den stenrige Peder Ring på herregården Nørre Elkjær, var det store forbillede. En godsejer der byggede teglværk, brændevinsbrænderi, mejeri, plantede skov og tjente gode penge på studeopdræt.

Ring har sikkert studeret bedstefars teglværk, måske endda arbejdet med, for engang i løbet af 1870’erne blev Ring ansat som bestyrer på kalkværket i Mønsted. Han fik arbejdet, fordi brænding af tegl eller kalk er to sider af samme sag. Senere købte Ring værket for 300.000 kr. Et alt for stort beløb der betød, at køberen for altid måtte kæmpe for at overleve økonomisk. At det ikke gik helt galt skyldtes kun, at Mønsted Kalkgruber stod i centrum, da De Jydske Kalkværker i 1880’erne forsøgte at samle al kalkværks industri i Danmark for at skabe et monopol, der kunne skrue priserne på byggematerialer op. Ring blev stråmand for De Jydske Kalkværker og købte i denne rolle Trustrup Kalkværk, Hjerm Kalkværk og Sevel Kalkværk. Som tak for godt arbejde købte de Jydske Kalkværker Mønsted Kalkgruber af Ring for 300.000 kr. Samme beløb som Ring havde betalt 10 år tidligere.
Drømmen om den store gevinst var der endnu, så i 1893 byggede Ring sit eget kalkværk ”Rings Kalkværker”. Det blev heller ikke en succes og da Ring døde i 1912, var han fallit.

 

Rings far og bedstefar var begge kendt for et venligt væsen og det venlige væsen havde Ring måske arvet. Han inviterede en aften i 1888 alle sine ansatte til en fest på Mønsted Kro, hvor kongens 25 års regeringsjubilæum skulle fejres. For en kalkværksarbejder var det sådan set ikke noget at fejre. Kong Christian den 9. og hans konseilspræsident ”Estrup” var ikke arbejdervenlige, men maden smagte godt og dagen efter var der lønnet fridag, hvor alle i fred og ro kunne pleje tømmermændene.