Salt i undergrunden

Salt i undergrunden

Den kalk man møder i Mønsted Kalkgruber er fra samme periode som kalken, man f.eks. ser ved Bulbjerg og i den øvre del af Stevns Klint. At kalken i Mønstedområdet når op til overfladen, skyldes en underliggende salthorst, der nedefra har skubbet kalken opad.

Det begyndte for 250 mio. år siden, hvor det nuværende Nord- og Midtjylland var dækket af hav. Klimaet var varmt og tørt og der blev udfældet et kilometertykt lag salt på havbunden. I den efterfølgende periode blev der aflejret et tykt lag ler og sand fra de skandinaviske fjelde. Sidenhen blev der aflejret kridt og kalk oven på saltet, hvilket gjorde, at det var under stort tryk. Da salt har en massefylde, der er godt 10% mindre end lagene ovenpå, vil saltet og de overliggende tungere aflejringer derfor søge at bytte plads. Saltstrukturer bevæger sig derfor flere steder opad i Nordjyllands undergrund og skubber de overliggende lag til side eller opefter. Disse bevægelser i saltet foregår formentlig stadig.

Den nuværende form og tykkelse af saltlaget varierer meget, og nogle steder findes en flere km bred salthorst, der når op nær jordoverfladen. Dette er tilfældet i undergrunden under Mønsted, hvor saltoverfladen findes i 300 meters dybde. I denne dybde stopper saltet, fordi bevægelserne foregår så langsomt, at det ferske grundvand kan nå at opløse saltet, inden det kommer nærmere overfladen.

Oven på Mønsted-salthorsten findes en omtrent 100 meter tyk gipshat, der består af de uopløselige mineraler i saltet, hvoraf en stor del er gips. Tykkelsen af gipshatten fortæller, at der i tidens løb er opløst enorme mængder af salt.