Over 15.000 flagermus i gruberne

I kalkgruberne overvintrer flere end 15.000 flagermus. De fleste af disse er vandflagermus, men der er også mange af de ellers så sjældne damflagermus. Om foråret og i sommermånederne er der ikke mange flagermus i kalkgruberne, da de drager ud i det meste af Jylland, hvor de spiser sig fede i insekter, så de igen er klar til at overvintre.

Om sommeren lever hunnerne sammen i kolonier, hvor de føder deres unger, men allerede i løbet af august mødes flagermusene igen i Mønsted Kalkgruber, hvor de parrer sig, før de går i vinterhi. I de første vintermåneder gemmer de fleste flagermus sig i løs kalk eller sprækker. Som foråret nærmer sig, og de fleste flagermus har været en tur uden for gruberne, for at se om det stadig er vinter, hænger alle flagermusene efterhånden på vægge og lofter i gruberne og afventer forårets kommen.

Når flagermusene sætter sig til rette i sprækker og revner i de underjordiske gange for at gå i hi, tilpasser de kropstemperaturen efter omgivelserne. Her hos os betyder det, at flagermusene skruer kropstemperaturen ned fra de sædvanlige 38 grader til kun 8 grader, hvilket er den temperatur, der er året rundt i de gamle minegange. Flagermusene kan på den måde køre på ’lavt blus’ hele vinteren og derved bruge mindst mulig energi. Åndedrættet reduceres, hjerterytmen bliver langsommere og forbrændingen nedsættes, så flagermusene hele vinteren kan leve af de fedtreserver, der er opbygget af insekter hele sommeren.

Hvis flagermusene forstyrres i løbet af deres vinterhi, kan kropstemperaturen hæves i løbet af få minutter. Dette kræver dog et stort energiforbrug og må helst ikke ske i løbet af vinteren, da flagermusene så løber tør for brændstof og kan risikere at dø.

Vores flagermus

I Mønsted har vi fem forskellige arter af flagermus, der overvintrer i kalkgruberne; damflagermus, vandflagermus, langøret flagermus, Brandts flagermus og frynse flagermus. Ud af denne bestand består cirka 80% af dam- og vandflagermus.

Samarbejde med Aarhus Universitet

Vi er utroligt glade for i Mønsted Kalkgruber at have modtaget en projektbevilling fra Miljøstyrelsens pulje ’Ekstra Jagttegnsmidler 2021’. Projektet startes op i 2022 og går ud på at øge vores viden om flagermusenes aktivitet ved at udvide det nuværende tællesystem med fotoidentifikation. Med den øgede overvågning håber vi at kunne sætte tal på bestandene af hver enkelt af de arter vi er så heldige at få besøg af i gruberne og dermed sikre en bedre overvågning og beskyttelse af vores flagermus. Vi udfører projektet i samarbejde med forskere på Aarhus Universitet og frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening, Viborg.

De fem arter

Langøret flagermus

Den langørede flagermus kan godt lide at flyve inde mellem træer og grene. Den spiser insekter, som den piller direkte af blade og træer. Den er især glad for at spise natsværmere.

Kendetegn:

På ryggen er den langørede flagermus brun, mens den er gråhvid på maven. Den har, som navnet antyder, lange ører – faktisk næsten lige så lange som dens kropslængde. Den har et vingefalg på ca. 25 cm.

Flagermusene er en truet dyreart og derfor går vi meget op i, at vores flagermus her i Mønsted har det godt. For at flagermusene kan sove hele vinteren i ro og fred, er kalkgruberne derfor lukket for turister fra d. 1. november frem til foråret.